Pædagogik & Nyhedbrev
Pædagogik
Dannelse er i centrum for vores arbejde med børn og unges trivsel, læring og udvikling og understøtter det store fælles samfundsmæssige mål om, “at børn og unge skal blive så dygtige de kan, og livsduelige således at de metrer eget liv, og bliver aktive demokratiske medborgere.
Dannelse sker i relation til andre mennesker og omverden. I vores fællesskaber og gennem vores aktiviteter udvikler børn og unge deres sociale, personlige og faglige færdigheder og tilegner sig kompetencer de skal bruge nu og i fremtiden, hvor forandringer er et grundvilkår og hvor bl.a. kreativitet, vedholdenhed, mod og samarbejdsevner er nødvendige kompetencer.
Vores aktiviteter spænder fra musik, dans, idræt, kreativitet, E-sport og gaming, Maker Space, rollespil til systematiske trivselstilbud, demokratiarbejde, Ung til ung formidling, uddannelses-vejledning, arbejdet med fritidsjob til sociale projekter og event. Fokus er på børn og unge og deres muligheder, læring, trivsel og udvikling.
Vores overordnede pædagogiske indsatsområder er:
• Trivsel – Systematiske trivselsindsatser
• Læring – Attraktive læringsmiljøer som gør en forskel
• Fællesskaber – Mødested for store og små fællesskaber og interessefællesskaber
• Engager dig – Børne- og ungeinvolvering og civilsamfundets engagement.
• Uddannelse, fritidsjob og iværksætteri – Hjælp og støtte
Vesterbro Ungdomsgård er en del af mange børn og unges fritid. Vi vil gerne værne om deres mulighed for frie valg, at kunne være nysgerrig og eksperimenterende og vælge til og fra ud fra deres egen motivation. Klubben spiller en vigtig rolle i forhold til at skabe en sammenhængende hverdag for bydelens børn og unge. Vi bygger bro og er et vigtigt supplement til foreningslivet, vi samarbejder om trivsel og overgange med folkeskolerne, vi oplyser og vejleder i forbindelse med fremtidige valg af uddannelser og vi samarbejder og støtter forældre, for at have fokus på det hele barn.
For at børn og unge kan fungere på hverdagens forskellige arenaer, er det en nødvendighed at de er i god trivsel. I hverdagen er vores medarbejdere fordelt ud på alle matrikler og i alle rummene så der altid er mulighed for støtte, men også mulighed for deltagelse i voksenstyrede aktiviteter. Alle vores medarbejdere er meget opmærksomme på at støtte og guide i vores aktiviteter, så alle børn føler sig velkommen, er i god trivsel og en del af et fællesskab.
Vi har tre trivsels- og inklusionsmedarbejdere, som ikke er tilknyttet faste aktiviteter, men som har deres daglige gang på alle de neutrale områder og støtter de børn som ikke lige er i fællesskaber.
I klubben er det vigtigt for os at skabe læringsmiljøer, hvor der er et højt aktivitetsniveau og en bred vifte af alsidighed og valgmuligheder, således at alle børn og unge kan finde fællesskaber ud fra deres interesser. Det er vigtigt for os, at kvaliteten i aktiviteterne er høj, så at børn og unge i alle aldre og ud fra forskellige niveauer kan blive udfordret og oplever progression.
Vi vil gerne medvirke til at ”alle børn og unge skal blive så dygtige som de kan og livsduelige”. Men det høje faglige niveau er ikke ikke målet i sig selv. Vi bruger aktiviteterne, som et middel til at skabe fællesskaber og arbejde med børn og unges sociale og personlige kompetencer, – f.eks. samarbejde og respekt, kreativitet og fordybelse, behovsudsættelse og vedholdenhed, kritiske sans og refleksion og digital dannelse.
Trivsel – systematiske trivselsindsatser
Gennem systematik, vores inklusionspolitik og trivselspolitik, en anerkendende kultur, målrettede trivselstilbud, trivsels- og inklusionspædagoger, og pædagoger med stærk relationskompetence skaber vi større trivsel blandt børn og unge. Et tæt samarbejde med forældre, skoler og andre relevante aktører, samt medarbejdernes relationskompetence er afgørende for, at vi lykkedes med trivselsarbejdet, og at vi gør en forskel i børn og unges liv
Vi har bl.a. følgende som systematiske trivselstilbud og indsatser:
• Tre trivsels- og inklusionspædagoger som har fokus på fokusbørn, Obs-børn og inklusion
• Struktur og voksenstyrede aktiviteter – Skaber tryghed og alsidige inkluderende miljøer
• Fire trivsels temauger om året, hvor hele huset faciliteter trivselssamtaler om udvalgte temaer, som er vigtige i børn og unges liv. Alle medarbejdere uanset aktivitet og ansvarsområde sætter fokus på temaet gennem systematik, opslag, støttespørgsmål m.m. Emnerne tilpasses målgruppen. De vigtige trivselstemaer i børn og unges liv, f.eks. venskaber, identitet, fællesskaber, sorg, digital dannelse, at turde fejle, kropfiksering, uddannelse, kærlighed og sex og aktuelle temaer.
• 4-5.klassesafdeling – lille overskueligt tilbud til de børn, som er mere introverte og ønsker et overskueligt og nært fritidstilbud.
• 6-7.klassesafdeling som tilgodeser denne aldersgruppes behov og samværsformer
• Stærke overgange og systematisk modtagelse af nye børn v/trivsels- og inklusionspædagogerne
• Målrettede indsatser og tidlig ”Handleplan”
• ”Du er modig” – forebyggende cool kids inspireret forløb til børn som er ængstelige
• Skilsmissegrupper
• Selvværdsgrupper
• Individuelle trivselssamtaler
• Medlemsorganisering i forhold til aktiviteter og relationer
• Deltagelse på netværksmøder og i ressourcecentrerne, når det er relevant
• Trivsels- og forældreundersøgelser
Vi arbejder med ICDP – Pædagogens – den professionelles relationskompetencer og pædagogisk kapital. Pædagogisk kapital dækker over det, som i mange sammenhænge kaldes relation eller relationsarbejde. Styrken ved den økonomiske metafor er, at den sætter fokus på, at det er noget man opbygger for at kunne trække på, når man skal have mennesker til at gøre noget de ikke ville have gjort af sig selv. Man opbygger ikke pædagogisk kapital for at blive venner, men for aktivt at kunne bruge det pædagogisk.
Figur 1:
Figur 2:
Pædagogisk læring
Formål
Vi har en stærk læringsdiskurs med henblik på, at skabe attraktive læringsmiljøer for udvikling af sociale, personlige og faglige kompetencer. Det betyder, at vi er systematisk, struktureret, og har mange voksenstyrede aktiviteter. Vi tror at der er rigtig meget læring i vores aktiviteter, når der er pædagogiske overvejelser og kvalitet bag, men vi bruger også det fælles tredje, som børn og unge søger ud fra interesser, til at arbejde med relationen og opbygge den pædagogiske kapital (se figur 3).
Klubben er et frirum og et uformelt lærings- og udviklingsmiljø, som adskiller sig fra skolen ved, at læringen her foregår gennem børn og unges frie valg, motivation, interesser og venskabsgrupper.
Figur 3:
Vi definerer læring som:
Social læring
Vi er et fællesskab hvor børn og unge kan øve færdigheder og kompetencer, som de kan bruge i forhold til hvordan man indgår i store og små og fællesskaber.
- Sociale relationer – samarbejde og respekt, og børn og unges evne til at indgå i heterogene grupper
- Forståelse for mangfoldighed og diversitet
- Rummelighed og et bredt normalitetsbegreb
- Social forståelse og omgangsformer
- Almen dannelse
Personlig læring (Soft skills/21th century skills)
Med fokus på børn og unges ressourcer og med udgangspunkt i børns og unges interesser, arbejder vi med færdigheder og kompetencer, som børn og unge kan bruge i hverdagens aktiviteter, skolen, uddannelse og senere i arbejdslivet.
- Kreativitet og nysgerrighed
- Behovsudsættelse og selvkontrol
- Vedholdenhed og flid
- Mod – turde at stå frem, – optræde, præsenterer, argumentere eller prøve noget nyt eller uvant
- Kropsbevidsthed
Faglig læring
Med udgangspunkt i tilpassede aktiviteter, udfordringer og små succeser, og ud fra børn og unges egen motivation og interesser, arbejder vi med den fag-faglige læring med henblik på progression, viden og mestring.
- Understøtte dansk, matematik, engelsk, håndværk og design, madkundskab, idræt m.m.-
- Fag-faglige begreber
- Præsentation af teknikker med henblik på viden og mestring
- Viden om materialevalg
- Viden om programmer
- Kvalitet
Multilæring
De forskellige kompetencer påvirker hinanden og er gensidigt afhængige. Den læringsform som oftest finder sted i ambitiøst fritidstilbud, hvor både social, personlig og faglig læring finder sted i en og samme aktivitet/fællesskab.
Personalets betydning for læring
Som udgangspunkt er vores ansatte pædagoger, andre bacheloruddannelser og kandidater, som skaber kvalificerende og unikke læringsmiljøer gennem deres kompetencer, engagement og nærvær.
De fysiske rammers betydning for læring
Fritidstilbuddets størrelse, de fysiske rammer og orden har afgørende betydning for alsidigheden og kvaliteten af et fritidstilbud. Kun gennem en vis størrelse kan vi sikre alsidigheden, og være ambitiøse med organisering og opgaveløsningen.
De enkelte rum skal indtages (indrettes), så enhver der træder ind i rummet, ikke er i tvivl om hvad der dette rum handler om og hvad der er på spil.
Vi vægter de fysiske rammer meget højt, og accepterer ikke rod eller manglende indtagelse af rum.
Kvalitet i aktiviteterne
Vi skal være ambitiøse når vi planlægger aktiviteter således, at der er progression, og at aktiviteterne søges og fastholder børn og unge og at de oplever egentlig mestring. Vi skal give børn og unge fag-faglige begreber og viden, og de skal møde kvalitetsredskaber, så de får kendskab til, hvad det kan betyde for et produkt eller en aktivitet. Vi skal introducere dem til 3D printer, prof. print og tryk, de bedste programmer, gode materialer og redskaber m.v.
Fællesskaber
Formål
At medvirke til børn og unge trives ved, at være et mødested for store og små fællesskaber. Børn og unge skal have oplevelsen af, at høre til, og her opleve hvad interessefælleskaber kan udvikle sig til på kryds af tværs af alder, køn, baggrund og skole. Vi skal sikre børn og unges aktive deltagelse i det store fællesskab, så de ikke har oplevelsen af at være ensomme.
Det store fællesskab
- Alle børn og unge skal mødes med en hilsen fra en medarbejder når de kommer.
- Voksenstyrede aktiviteter giver børn og unge bedre deltagelsesmuligheder.
- Vi skal være et alsidigt fritidstilbud som søges af mange af Vesterbros børn og unge således, at vi afspejler den lokale mangfoldighed.
- Vi er en arena i fritidslivet, hvor børn og unge er aktive deltager på tværs af køn, alder, baggrund, interesser og skoler, og hvor børn og unge lærer at indgå i heterogene sammenhænge og grupper.
- Det store fællesskab og mangfoldigheden skal styrke fællesskaber og at alle børn og unge oplever at hører til.
- Gode fællesskaber sikre fastholdelse af børn og unge i tilbuddet.
- De professionelle voksne skaber gode rammer for positive fællesskaber.
- Det store fællesskab rummer alle børn og unge uanset fremmøde og anvendelse af tilbuddet.
De små fællesskaber
- Der er små klubber i klubben gennem aktiviteter og børn og unges interessefællesskaber, hvilket giver små og overskuelige miljøer med nærværende voksen som kender børnene.
Åbne aktiviteter
- Åbne aktiviteter giver mulighed for spontan deltagelse, og er en aktivitet som børn og unge kan gå ind og ud af ift. interesse, behov, tid og kompetencer.
Hold
- Holdforløb giver et tilhørsforhold og skaber grobund for nye fællesskaber eller at eksisterende fællesskaber styrkes og udvikles.
Dannelse
Formål: At medvirke til, at børn og unge får de bedste forudsætninger for at deltage som aktive, demokratiske medborgere i samfundet.
Almen dannelse
Dannelse er afgørende for, at et samfund fungerer, hvordan børn og unge indgår i fællesskaber og hvordan børn og unge opfattes af de mennesker de møder i livet. Vi ønsker at medvirke til at børn og unge får en grundlæggelse dannelse i forhold til indgå i relationer, samfundsmæssige værdier og det store fællesskab.
Demokratisk dannelse gennem systematisk børne- og ungeinvolvering:
Fritidsklubben
For børn i fritidsklubalderen er involveringen interessebåret og den voksne går forrest og ved siden af i processen. Det er vigtigt, at børnenes ønsker realiseres relativt kort efter proces/ønske og at det er synligt at der er børneinvolvering. På Vesterbro Ungdomsgård arbejder vi konkret med involvering gennem følgende tiltag:
- Begyndende børneinvolvering i fritidsklubbens aktiviteter, arrangementer og kolonier
- ”De Unge Tager Magten” – temauger
- Anvendte metoder er bl.a. cafemetoden, virkelighedstro afstemninger, postkasse, mm.
- En børnepulje, der i et omfang kan bruges af medlemmerne til nye tiltag, arrangementer, inventar, etc.
Ungehuset
Ungeinvolvering er et gennemgående tema i Ungehuset. Vi skal turde afgive magt og styring, og i samarbejde med de unge skabe aktiviteter og events, som afspejler de unges ønsker, interesser og behov, så de føler ejerskab og tager ansvar. Fra legitim perifer adgang til fuld og dyb deltagelse
- Ung til ung – Arbejde med ”Ung til Ung”, frivillighed og ungeambassadører som bl.a. kan tage imod nye medlemmer og besøg udefra.
- Trivselsborde
- ”De unge tager magten” uger.
- Vi bruger også icebreakers, cafe-metoden, afstemninger, ideudvikling og teambuilding, som metoder i arbejdet med ungeinvolvering
- Tværgående elevrådsdage på Vesterbro Ungdomsgård
- Aktivt ungeråd med 10 årlige faste møder og ungepulje til de unges ideer og drømme
- Årlig tilbagevendende tværgående demokratidag på Vesterbro Ungdomsgård for alle 8.kl.
- Deltagelse på ”Ungdommens Folkemøde” i Valbyparken og Folkemødet på Bornholm
- Samarbejde med Kbh. ungeråd og andre ungeråd
Digital dannelse
Vi skal medvirke til at børn og unge er digitalt dannede, både i forhold til sociale medier og gaming, men også i forhold til de at de har nødvendige grundlæggende praktiske færdigheder og kompetencer. Det foregår blandt andet i samarbejde med skolerne, hvor vi faciliterer følgende tiltag:
Kursus for alle Vesterbro folkeskolers i 4.klasser
Kursus for alle Vesterbro folkeskolers 7.klasser
Forældreinvolvering gennem foredrag om digital dannelse
København Kommunes faglige mål
Børne- og ungeforvaltningen i Københavns Kommune har defineret seks faglige mål vi skal arbejde ud fra. Disse bliver kontrolleret årligt af den pædagogiske konsulent:
Sociale relationer: ”Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag – og udsatte børn og unge har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Alle børn og unge skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse”.
Inklusion og fællesskab: ”Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnene og de unges egne kulturfællesskaber er central”.
Sprogindsatsen: ”Alle børn og unge skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog”.
Forældresamarbejde: ”Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns eller unges udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af et partnerskab”.
Sammenhæng og overgange: ”Alle børn og unge skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet/den unge og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang”.
Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis: ”Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der – på mangfoldige måder – arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børne- og unge-gruppe og øvrige lokale forhold”.
De faglige mål har til hensigt at sikre kvalitet i Københavns Kommunes fritidscentre og fungerer som fokus-punkter for institutioner i kommunen.
Nyhedsbrev
Vesterbro Ungdomsgård’s nyhedsbrev er vores egen lille statusopdatering på hvad der rør sig i klubben – en lille hilsen fra klubben og fra hver af klubbens afdelinger.
Nyhedsbrevet udkommer tre gange om året: Til januar, til maj og til september.
Nyhedsbrevet er altid tilgængeligt her på siden.
