Håndværk, Design & Makerspace
I Håndværk, Design og MakerSpace er det kun fantasien, som sætter grænser. Mulighederne er uendelige og hver dag har vi åbne værksteder, hvor medlemmerne har mulighed for at arbejde videre med lige præcis dét de synes er spændende. Man er også velkommen til bare at komme og hygge sig i de inspirerende lokaler. Værkstederne befinder sig på 1. sal i Absalonsgade 8.
I Håndværk og Design er medarbejderne hver dag klar til at støtte og udfordre alle de skæve og kreative tanker, der skal føres ud i livet. Nogle af afdelingens medarbejdere er uddannede fra fx designskolen og arbejder med bl.a. smykker, syning, tegning, porcelænsmaling, broderi og meget mere. Så her er både mulighed for at være en del af det kreative fællesskab og samtidig lærer en masse om håndværket.
MakerSpace er et multiværksted, hvor der er muligheder for at prøve kræfter med både digitalt og analogt håndværk. Vi laver alt fra at skille ting ad, håndværk, kunst, design, produktudvikling, både analogt og digitalt og der er også mulighed for at arbejde med 3D-scanning og 3D-printning.