Musikken

UngeVærk Vesterbro har et af Københavns bedste gratis musiktilbud unge og derfor har vi arbejdet på, at udvikle en masse super fede tilbud, som afspejler de behov børn og unge har i dag og samtidigt er fremtidens musiktilbud.

Vores primære fokus i vores musikafdeling er, at unge indgår i sociale fællesskaber, hvor der i trygge rammer skabes mulighed for, at de kan være nysgerrige, udforskende og eksperimenterende.

Vi lægger vægt på at udfordre de unges kreativitet og fantasi, så de bliver så dygtige og kreative som de kan, og kan trives med forandringer.

Alt vores undervisning og aktiviteter foregår derfor i hold af forskellige størrelse, og vi tilbyder af samme årsag ikke længere solo-undervisning.

Vi ønsker, at unge skal opleve at være en del af vores musikafdelingen og skabe sociale relationer på tværs af årgange og skoler med musikken som fælles referenceramme.

Når en ung er medlem af UngeVærk Vesterbro, er alle disse tilbud gratis at deltage i.

Vi har 4 øvelokaler og et studie. Vi har lokaler til band om sammenspil, og lokaler der er mere egnet DJ, Elektronisk musik og rap.

Book øvelokaler og studie

Er I mellem 14 – 18år og bosat i Københavns Kommune, kan jeres band helt gratis få en ugentlig tid i et af vores 3 fuldt udstyret øvelokaler (se beskrivelse nedenfor).

Alle bands får som udgangspunkt altid én fast aften i det samme øvelokale, som er booket til jer hele aftenen til fra kl. 17.30 – 21.20.

Hver aften vil I altid kunne få hjælp af en musikmedarbejder, som alle er uddannet professionelle musikere med mange års erfaring.

Musikmedarbejderen på den pågældende aften er også banddoktor, som kan hjælpe med alt fra sangskrivning, komposition, arrangement og feedback til råd og vejledning omkring musikbranchen, spillejobs og udgivelser.

Bands som øver i Musikken får desuden mulighed for at spille til både vores egne koncerter på Vesterbro Ungdomsgård, vores koncerter på efterskoler og musikskoler, samt når vi bliver booket til events på spillesteder.

Sidst men ikke mindst, kan alle bands indspille i vores Studio 1, som er et professionelt studie med alle de rigtige preamps og mikrofoner, og hvor vi de sidste par år har indspillet alt fra Thomas Helmig til Lord Siva.

Øvetider:

Kl. 17.30 – 21.20

Øvelokale A: Mandag, Tirsdag, Onsdag, Torsdag

Øvelokale B: Mandag, Onsdag, Torsdag

Øvelokale C: Mandag, Tirsdag, Onsdag, Torsdag

Øvelokale A

Øvelokale A henvender sig til bands og er udstyret med fuldt baggear: PA-anlæg med 3 x Shure SM58, Yamaha Stage Custom trommesæt, 2 x Boss Katana 100 guitarforstærkere, Fender Rumble 100 basforstærker, Yamaha Stagepiano, Roland Juno DI, Novation Nano Synth og Roland SPD). Der er desuden 2 elguitarer (Fender) og én bas (Squire/Fender), som kan benyttes.

Øvelokale B

Øvelokale B henvender primært til sangere, sangskrivere og akustiske bands/ ensempler. Lokalet er udstyret med PA-anlæg med 4 trådløse mikrofoner, akustisk klaver, Nord Piano 5 elektrisk klaver/synth og Roland Cube 30 og Line6 guitar-/basforstærkere. Der mulighed for at låne både bas, el- og akustiske guitarer.

Øvelokale C

Øvelokale C henvender sig til bands og er udstyret med fuldt baggear: PA-anlæg med 3 x Shure SM58, Yamaha Stage Custom trommesæt, 2 x Boss Katana 100 guitarforstærkere, Fender Rumble 100 basforstærker, Yamaha Stagepiano, Roland Juno DI, Novation Nano Synth og Roland SPD). Der er desuden 2 elguitarer (Fender) og én bas (Squire/Fender), som kan benyttes.

Producer-studiet

Producerestudiet henvender sig til producere og sangskrivere, og studiet er udstyret med iMac med Logic Pro X, lydkort, studiehøjtalere, Rode kondensator mikrofon og høretelefoner. Der er også mulighed for at tilkoble sin egen computer.